Mandel

Mandlen har ikke kun en lækker smag, den har også et ekstremt godt ry, hvad angår sundheden – og det med rette: mandlen er fyldt med fibre, kalcium og sunde fedtsyrer, og samtidig er kaloriemængden relativt lav. Så det er ikke så sært, at mandlen er en stor favorit blandt diætister. Men mandlen er meget mere alsidig end som så.

Alsidig i køkkenet

I middelhavskøkkenet er den en basisråvare, der tilføjer både smag og tekstur til utallige retter. Hakket, smuttet, ristet eller rå kan den bruges både til mad og bagning, som et energitilskud efter træning, eller når som helst du har lyst til noget ekstra lækkert.

Anyday nuts - Mandel

Mandel er ingen nød, men et frø fra en stenfrugt og nært beslægtet med blomme, fersken, nektarin og abrikos. I Middelhavsregionen spiser man gerne friske mandler, som har en mildere og mere cremet smag end de tørrede.

Smukt blomstrende træ

Mandel er et af vores ældste dyrkede frugttræer, der oprindeligt kommer fra Mellemøsten og den sydlige del af Asien. I foråret blomstrer mandeltræet med et flor af smukke hvide og rosa blomster. Træet trives bedst i varmt, tørt klima med milde, regnfulde vintre. Så det kan ikke undre, at Californien med sin frugtbare jord og sit milde klima er verdens i særklasse største mandelproducent. Der er bestøvningen til og med blevet en storindustri, og lastbiler kører fra gård til gård med bistader. 

Beslægtet med ferskentræet

Mandeltræet, som er en nær slægtning til ferskentræet, giver frugt efter tre år, og der høstes i efteråret. Efter blomstringen dannes der små grønne, lodne frugter. Når de revner kommer den hårde kerne frem, som omgiver frøet (mandlen). 

En afvigelse i evolutionen

I begyndelsen var mandlerne bitre. En naturlig mutation, som gjorde mandlen sød, blev opdaget, og mennesket begyndte at udnytte den. Det er vi glade for i dag, hvor der i store træk kun dyrkes søde mandler, mens de bitre bruges til at give den distinkte og lækre mandelsmag til forskellige typer bagværk. 

Mysli, makroner, marcipan og mælk

Mandlen har mange forskellige anvendelsesområder – hakket i granola, mysli og pesto, i nordafrikanske og indiske retter, malet til mandelmasse og marcipan, som glutenfrit mel i makroner og andet bagværk eller til mandelmælk. I presset form anvendes mandelolie som blødgørende og rensende hudplejeprodukt og til pleje af træblæsere, som oboer.

Anyday nuts - Mandel

Mandlen er måske den mest nyttige af alle nødder, da den både har et begrænset kalorieindhold og en høj andel umættet fedt, som forebygger hjertekarsygdomme. Desuden er mandler en fantastisk kilde til kalcium og vitamin E. Mandler indeholder også store mængder jern, magnesium, mangan, fosfor og zink samt B-vitaminerne riboflavin og niacin.

Mandlers høje proteinindhold gør dem til et perfekt energitilskud efter hård træning. I særdeleshed efter styrketræning, hvor musklerne har brug for protein for at blive genopbygget. Så sørg for altid at have en pose mandler i træningstasken!

 
Cashewnöt
Altid den rette nød
Jordnöt
En skøn bønne, der gror under jorden
Hasselnöt
Nøddernes nød – en alsidig og velsmagende klassiker
Mandel
Diætisternes yndlingssnack
Pekannöt
Amerikanernes yndlingsnød